Forside

www.talepaedagog.com

Om ords indhold

Hvem bestemmer?

"Når jeg anvender et ord" sagde Klumpe Dumpe temmelig hånligt, "så betyder det lige netop, hvad jeg vil have, det skal betyde - hverken mere eller mindre".

"Men spørgsmålet er", sagde Alice, "om du kan få ordene til at betyde vidt forskellige ting".

"Spørgsmålet er", sagde Klumpe Dumpe "hvem det er, der bestemmer? Det er det, der er afgørende". Lewis Carrolls "Alice i eventyrland".

Betydning og mening

I en beskrivelse af sproget skelnes der klart mellem betydning og mening.

BETYDNINGEN ligger i sproget og er dermed historisk betinget.

MENINGEN ligger hos sprogbrugeren og er dermed socialt betinget.

Sproget er et middel til at levere mening i tekst og tale. Sprogets ord refererer altså ikke nødvendigvis direkte til ting i verden, men refererer kun via personens forståelse til de begreber, ordene er forbundet til hos netop ham eller hende.

Meningen, vi hver for sig får ud af ordene, er ikke nødvendigvis den samme, som betydningen ordene har i ordbogen.

Vores ordbegreber oplagres (normalt) i hjernen med elementer af både lyd og mening - hvor disse kædes sammen - og formentligt også med elementer af både mening og lyd.

Når vi producerer et ord, skal vi finde først dets mening og derefter dets lyd.

Når vi skal genkende et ord, skal vi finde først finde dets lyd og derefter fortsætte til dets mening/er.

Når vi laver en sætning, skal vi kende et ords mening, dets rolle i sætningen (eks. navneord eller udsagnsord) og vi skal vide, hvordan det lyder.

Netværk

Værdierne findes i ordets tilknyttede forbindelser - i ordets netværk. Når vi skal finde betydning og mening, sker dette via dette netværk.

Eksempel

Vi vil finde nogle (få) led i netværket til ordet 'kaffe':

fødevarer > drikke > varme drikke > kakao > te > kager > hygge > varm > sort > kaffelugt < Java > Brasilien > træthed > smager godt > sukker og fløde > osv.

Hvor mange og hvilke led vi kan finde og anvende er bl.a. afhængigt af vores udvikling og udviklingstrin, sociale relationer og almindelige erfaringer.

Det, der tidligere var enkelt, er blevet svært eller helt umuligt, fordi hjernen ikke længere kan klare nogle specifikke opgaver, når enkelte områder er ude af funktion.

Flertydighed

Mange af vore almindelige ord er flertydige. De ord vi bruger mest, har et meget stort anvendelsesområde. Når vi bruger dem, får de mening ved en placering sammen med andre ord.

Vi kan tage et eksempel hentet fra "Sproget - Hverdagens mirakel" af Hans Arndt. Univers 2003:

At hænge?

  • Jakken hænger på en knage.
  • Han står og hænger på et gadehjørne.
  • Han hænger på den.
  • Hun er forfærdelig hængt op, men hun hænger på.
  • Hun er blevet hængt ud, men det hænger hun sig ikke i.
  • Hun hænger aldrig med næbbet.
  • Hvis vi ikke hænger i, hænger vi fast i de gamle rutiner.

At sky

Et andet eksempel med en meget forskellig mening er ordet "sky" (kilde ukendt):

  • Der er ikke en sky på himlen.
  • Jeg elsker sky på min leverpostej.

Meningen kan også tage en helt anden retning:

  • Han er en mærkelig sky person.
  • Han skyr hverken ild eller vand.

Vi anvender det samme ord, men som det ses er det sammensætningen og brugen, der afgør meningen.

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Top | Oversigt | Firmaprofil | Kontakt | KA e-Learning Partner | ©2005-2008 LOGOS-IT
Talepædagogisk undersøgelse Lær sprog med Tell me more Undervisning